top-efter2

Galleri 2016

Klik på billede for større visning

Julemotionstur 2016

I alt deltog 180, deraf mange børnefamilier, i motionsturen. Ruterne på 5 og 10 km startede fra Laden, Brogårdsvej 4, gik gennem Lunden, Søndre Plantage, hvor der var rast i spejderhytten på Prins Burisvej. Herfra videre gennem Nybohøje Plantage tilbage til Laden. 10 km ruten tog desuden et sving omkring Uhre Sø.

 

Julefrokosttur 2016

Optakten til julefrokosten var en travetur på ca. 10 km til skærpelse af appetitten. Med bus blev vi fra Aktivitetscentret i Holstebro kørt til Hoagervej 6 øst for Mejrup; herfra gik turen i det pragtfulde vejr gennem smuk natur tilbage til Aktivitetscentret, hvor vi indtog en velfortjent og lækker frokost. Arrangementet havde trukket 82 fodslawer af huse.

 

Anden etape på Drivvejen 2016

Anden etape på Drivvejen på ca. 22 km gik fra Klinkby over Hove, Lemvig og Fabjerg til Gudum. 38 havde trodset det våde vejr for at opleve den afvekslende natur langs Drivvejen.

 

Første etape på Drivvejen 2016

Den første etape af Drivvejen fra Thyborøn til Klinkby på 20 km blev gennemført i smukt vejr med 37 glade deltagere. Vi ser frem til næste etape.

 

Weekendtur til Grenå 2016

I weekendturen til Grenå den 3. – 4. september deltog 18. Efter indkvartering lørdag på Kristiansmindevej 12a deltog vi i Grenå Fodslaws træningstur. Turen blev dygtigt ledet af Solveig, der på en ca. 10 km tur førte os rundt i historiske og naturskønne områder i og omkring Grenå. Vi blev forkælet med saftige pærer, kaffe og brød. Tak til Grenå Fodslaw.
Efter morgenmaden søndag kørte vi til Karlby Klint, hvor vi på en lille strandtur besigtigede den flotte kalkstensklint. Fra Karlby videre til Sostrup Slot hvorfra dagens vandring på ca. 12 km gik via Gjerrild Nordstrand tilbage til Sostrup Slot. Efter kaffe og kage på Kristiansmindevej 12a var tiden inde til at sige tak til Frida, Grethe, Gert og Vagn for en udbytterig og dejlig weekend.

 

Sommerudflugt til Søby Brunkulslejer 2016

Onsdag den 24. august deltog 89 i en spændende tur til Søby Brunkulslejer. Den lokalkyndige guide Knud gjorde, sammen med ‘vores’ Vagn og Gert, et flot stykke arbejde i at gøre turen rundt i et landskab vi normalt ikke ser, til en særdeles vellykket tur.

 

TV MidtVest Vandring 2016

Tirsdag aften den 9. august deltog i alt 147 på på en 5 km eller en 10 km tur i det flotte landskab omkring Vandkraftsøen. Hosekræmmerne stillet med et hold på 46 – flot.

 

Skovtur 2016

I den smukke skovtur til Naturskolen i Skovlund, med start fra Enghavens P-plads, deltog 61 fodslawer.

 

Grillaften 2016

Fredag den 10. juni deltog 67 glade og forventningsfulde fodslawer i grillaftenen, der blev afholdt i Spejderhytten på Prins Burisvej. Aftenen indledes med en lille travetur til skærpelse af appetitten mens der blev fyret op under grillen.

Menuen var i top med udsøgte salater, kød, pølser og brød. Og dertil kunne der selvfølgelig købes øl, vand og vin. Den hyggelige aften blev rundet af med kaffe/te og kage.

 

Sir Lyngbjerg Vandring 2016

Søndag den 24. januar var 195 glade vandrere ude i disen på en 5, 10, 15 eller 20 km rute omkring og i Sir Lyngbjeg og Mangelhøje Plantage.

 

Nytårsvandring 2016

Lørdag den 9. januar havde 70 vandrere vovet sig ud i det flotte sneklædte landskab omkring Holstebro på en 5 eller 10 km tur.